Om os
Historien
Vi har sat aftryk i mere end 75 år
SOLO Grafisk A/S har eksisteret siden marts 2000. Dengang etablerede Bo Bjerregaard Pedersen sig sammen med sin daværende kompagnon på Bøgildsmindevej 3 i Nørresundby, hvor de overtog inhouse trykkerierne hos kontorforsyningerne Hestbech & Co. og Søren Hempel´s Eftf.. Skabelsen af SOLO Grafisk bygger på en spændende og unik forhistorie, der har sat aftryk i mere end 75 år. (Læs mere her)
I 2003 blev Bo eneejer af virksomheden. Ved årsskiftet 2005/2006 flyttede SOLO Grafisk A/S ind i 700 kvadratmeter store kontor- og produktionslokaler på den modsatte side af vejen, Bøgildsmindevej 1. I 2008 kunne virksomheden fejre 75 års jubilæum som trykkeri.
I dag er det fortsat Bo Bjerregaard Pedersen, der driver virksomheden, der udover at tælle 10 engagerede og kompetente medarbejdere også rummer en alsidig og moderne maskinpark. Virksomhedens kompetencer har udviklet sig i takt med dens øvrige udvikling og konstante fokus på kunderne, og i dag er SOLO Grafisk blandt de førende trykkerier i Nordjylland med en kundekreds, der breder sig over Danmark, Norge og Grønland.
Vores grundlag
Mission
Vi producerer og forædler det trykte medie – vi stræber efter det perfekte samarbejde, og vi yder vore kunder den bedste service.
Vores motto er ”hos os behandler vi alle vore kunder ens – men alligevel forskelligt”
Vision
Vi vil være den mest attraktive samarbejdspartner for vore kunder, leverandører og medarbejdere.
Det vil vi opnå gennem konstant fokus på ”den røde tråd” i samarbejde, udvikling af opgaver og effektivisering af workflow samt professionel servicering af vore kunder.
“Den røde tråd” – værdier
Ærlighed, loyalitet, flexibilitet, engagement, teamwork, rummelighed, passion og ambition.
DTP/Prepress
Vi råder over topmoderne DTP/Prepress udstyr og optimerer løbende vores DTP-afdeling ved at investere i ny teknologi inden for print og grafisk workflow. Vores grafikere arbejder hovedsageligt på MAC, men DTP-afdelingen råder også over et antal PC´er. Med vores valg af udstyr er vi konstant opmærksomme på at leve op til dine behov og opgaver.
Trykkeri og maskinpark
Da vi i 2000 drev trykkeriet videre på platformen af Hestbech og Søren Hempel, overtog vi alt produktionsudstyr. Vores alsidige og meget fleksible maskinpark udgøres af 2 og 5-farvede Heidelberg Speedmaster trykmaskiner samt et større antal af andet produktionsudstyr.
Vi tager det som en selvfølge at foretage løbende optimeringer af trykkapacitet og trykmaskiner samt maskiner til færdiggørelse og bogbind af din tryksag.